Hvordan vi maler en solnedgang, der aldrig gentager sig
Hver ø i Aurvane er malet i hånden, men lyset, der falder på den, er ikke. Her er, hvordan de to mødes.
Af Mira Okonedo · Grafik og animation
Tidligt satte vi en regel: Intet i Aurvane er oplyst af en tekstur. Hver ø er malet fladt, i tre eller fire nuancer, og al stemning kommer fra himlen.
Tre lag af farve
Hver scene er bygget af de samme tre ingredienser:
- En himmelgradient som følger dagens tid, fra dyb natblå til glødende orange.
- Malede silhouetter af øer, tårne og bjergkamme, stablet efter afstand.
- Tågebånd mellem lagene, tonet af himlen, så fjerne former falmer ind i den.
Fordi tågen tager sin farve fra himlen, ændrer en enkelt justering af solen hele verden på én gang. Én skyder, og øgruppen går fra håbefuld til hjemsøgt.
Hvorfor den aldrig gentager sig
Solen i Aurvane bevæger sig langsomt gennem hele spillet, og øerne driver på vinden. Det samme tårn ses aldrig to gange under samme lys, hvilket viste sig at være det bedste pejlemærke, vi har: Spillere husker hvornår de var et sted, ikke kun hvor.
Vi stoppede med at male steder og begyndte at male øjeblikke.
Hvad er det næste
Næste gang vil vores lyddesigner forklare, hvorfor lanternen summer i en anden tone på hver ø. Spoiler: det er på grund af klokkerne.